Træning

Vi er glade for at meddele, at det nu er muligt at sende sin hest i træning på Kirstineholm stutteri. Hestens træning vil blive varetaget af vores medhjælper Mathilde Brønden. Mathilde er 25 år gammel og har redet siden, hun var 4 år. Mathilde har siden starten af 2018 været ansvarlig for træningen af Kirstineholm Stutteri's heste - alt fra rå ungheste, der skal tilrides og gangsættes til konkurrence- og kåringsheste, der skal trænes og fremvises. Før dette, arbejdede Mathilde 2,5 år på Stutteri Almindingen på Langeland ved Kristian Tofte Ambo, hvor hun ligeledes arbejdede med mange forskellige heste på forskellige niveauer - og forinden dette, tilbragte hun 2,5 år på Island, hvor hun red mange forskellige heste og primært arbejdede med helt rå heste, der aldrig havde været i hænder og frem til hestene var gangsatte.


Mathilde er også en habil konkurrencerytter. Inden for de sidste par år i Danmark har hun 2 gange redet DM i B-flok på hendes egen vallak Dreki, samt en gang i sport, hvor hun deltog i T.2 på en lånehest, hun selv havde trænet fra den var blevet gangsat. Denne hoppe opnåede i sin første stævnesæson som 7-års at få A-point og DM-point til T.2 og 5.1.


Mathilde har modtaget undervisning på Langeland af Kristian Tofte Ambo, og deltaget i kurser med Siggi Óli, Niels Kristian Larsen, Søren Madsen og Rasmus Møller, for at dygtiggøre og udvikle sig som rytter. I sin træning, fokuserer Mathilde på, at hesten altid er med hende, da hun arbejder ud fra det præmis, at man ikke kan få det bedste ud af træningen eller opnå en optimal præstation, hvis man skal forcere det. Hun lægger desuden vægt på, at hestene er lette på tøjlen samt for hjælperne, så det er en fornøjelse for både hest og rytter at arbejde sammen.


Mathilde kan tilbyde træning af heste på alle niveauer - fra tilridning, gangsætning til finpudsning af form og gangarter.



Pris: 2.500 kr + moms pr. mdr.


Hestene skal ved ankomst have gyldig vaccination samt herpes vaccination, og have fået ormekur.  


 

Solstjarna_feb_19a
Brana_marts_2019d
Brana_marts_2019c
Brana_feb_19a
Eyja_feb_19b
Aradis_maj_2019a
Aradis_juni_2019c
Aradis_juni_2019a
Senna_marts_2019c
Senna_marts_2019e
Senna_marts_2019f
53003712_10219020708333539_5368066464043499520_o
53636616_10219020707453517_933710462627872768_o
41913612_10217730144990262_5841241056833699840_n

Kirstineholm Stutteri • Mail: famlennartz@hotmail.com • Katrine: (+45) 22 61 77 80 - Micael: (+45) 40 56 04 16